Foruden en ombygning af husets førstesal ønskede bygherre sig en tilbygning til denne 50’er villa. Udover at være opholdsstue vil tilbygningen også danne rammen om familiens fælles interesse for musik.
Tilbygningen, som ligger i forlængelse af husets køkkenalrum, består af en hyggelig opholdstue med plads til familiens flygel – i niveau med haven og med direkte adgang til den sydvestvendte træterrasse.
Tilbygningen bygges med stort fokus på dens CO2 aftryk. Konstruktionen er i træ, facaderne er i træ og i stedet for et traditionelt fundament i beton står huset på skruer.