Familien i denne klassiske 60’er villa i Aarhus havde brug for mere plads. De ønskede sig derfor en tilbygning med en stor stue med plads til kreativitet og basketball (!). Herudover en ny forældreafdeling med soveværelse og badeværelse. De havde et samlet budget for tilbygningen på 1 mio. kr., så der skulle tænkes fornuftigt for at få de mange ønsker opfyldt indenfor budgettet. Resultatet blev denne enkle tilbygning i træ, der giver familien alt det de manglede ved huset. Tilbygningen er 62 m².