Familien i denne murermestervilla i Aarhus ønsker sig mere plads og liv omkring køkkenet i det daglige. Det opnås med en tilbygning i forlængelse af køkkenet, der indeholder en hyggelig opholdsstue i tæt kontakt til haven. Tilbygningen er ikke stor, men sammen med ombygning af det eksisterende stueplan giver det familien de rum de mangler. Det giver bl.a. mulighed for at have en mindre stue, hvor man kan trække sig tilbage med en god bog. Det eksisterende hus og tilbygningen bindes sammen af en trappe, der fortsætter rundt og omfavner den nye stue.