I dette projekt blev en slidt arbejderbolig fra 50’erne til en stor, moderne familievilla.
Villaen er totalt renoveret og er blevet forlænget ud mod haven. 1.salen var før ombygningen præget af skråvægge og rum, der var svære at udnytte. Vi foreslog en helt ny førstesal med store værelser og en lækker forældreafdeling. Fra 1.salen er der en fantastisk udsigt over bl.a. ådalen og i soveværelset føler man, at man sover i træernes kroner.
Hele facaden er blevet energirenoveret og er beklædt med cedertræ.